mandag den 26. juni 2017

5 glæder fra ugen, der har været

 Jeg glædes over, at ÆldsteDatter kan plukke en sådan skønhed og tage med, når værtinden skal forkæles med en buket fra haven.
 Jeg glædes over at have denne lille familie rendende rundt over alt, højt pippende og vildt skrabende.
 Jeg glæders over at komme hjem til en kat, der ligger i skyggen af Løvefod og sover på en sådan måde- ren yoga.
 Jeg glædes over at kunne grave røde hjerte kartofler op og nyde dem med smør, salt og dild.
Jeg glædes over min vilde have, der bugner af roser, skvalderkål og brændenælder. New Dawn er blevet så stor, at hun nu kan strække sig over portalen ÆldsteDatter har skabt af krogede grene.

Og så glædes jeg over, og er evig taknemmelig over, at have en Søn, jeg kan ringe til, når computeren gør sære ting. Han kan altid få den til at gøre det, jeg gerne vil have den skal, Så takket være ham, kunne jeg udgive ; 5 glæder fra ugen, der har været også på denne blæsende Mandag i Juni.

Tekniske problemer

Jeg har problemer med teknikken, så vender tilbage med mit sædvanlige Mandags indlæg, det om Glæderne fra ugen, der har været, lige så snart , jeg har fået styr på teknikken..Eller har ringet til en, der har styr på det :)

fredag den 23. juni 2017

Fredags Blomsten

 Haven bugner af blomster og vi plukker ind og skaber buketter her og der g alle vegne.
 Pileurt, Skabiose, Marguerit,Skvalderkål, Storkenæb,Stjerneskærm samt roserne ;Ghislaine de feligonde, Salet og endelig Helle´s rose.
Alle disse skønheder har en historie og det forstærker kun min kærlighed, benovelse og respekt for dem. Denne Stjerneskærm fx, stammer oprindelig fra mine børns børnehave. Børnehaven lå omgivet af den smukkeste gamle have, hvor der blandt andet groede Stjerneskærm og jeg fik lov til at grave en klump op og sætte i vores egen have. Hver eneste gang jeg så er flyttet, har jeg gravet en klump op og taget med mig.
At have en have er en af mit livs største glæder.
God midsommer, god Skt. Hans fest, jeg ønsker jer alle en dejlig dag.

onsdag den 21. juni 2017

Bøger og Håndværk

 4 bøger der alle fortæller historien om  kvinder, der gennemgå en livs ændrende udvikling og har en passion for et håndværk, de første 3 er det patchwork og i den sidste strik.
Strik skal for mig være en glæde, gerne med udfordringer, men stadig med glæde. Denne cardigan var tung og svær og ikke særlig glædesfyldt at arbejde på..Hvorfor ved jeg ikke, men nu er den trevlet op og følelsen af nederlag og manglende strikkeglæde er forsvundet.
Nye projekter fylder allerede pindene og de strikkes på  - med glæde.

mandag den 19. juni 2017

5 Glæder fra ugen, der har været

 Alle mine roser er sprunget ud- alle 10 står nu i fuld blomst. Jeg har haft roser i blomst siden slut Maj, begyndende med Rosa Rugsa og sidste Rose var så Astrid Lindgren. Denne rosa skønhed, der altid stræber mod himlen, er den gode gamle New Dawn, en Rose jeg har plantet i alle de haver, jeg har haft.
Plantefarve. 2017 er virkelig året, hvor jeg fandt mit indre legebarn frem igen. Jeg holder så meget af at lege med planter og garn. Her er det Vild Kørvel- til venstre 2. bad, til højre 1. bad. Det lyse var nærmest selvlysende - så meget at jeg i går farvede det over, med beviklinger, som da jeg i barndommen så min mor lave batik.Det blev så fint, men glemte at tage et billede..
 Jeg snakker altid om de høns, men jeg vil altså også sige, at de hvert eneste uge kunne komme på min glædes liste.Her er det Raghildur og Felippa blandt Roser og Løvefod.
 Jeg nyder at slentre en tur rundt i haven og plukke ind til en kop the. Her var det Salet Rosen, Hyldeblomst og Mynte- med et skævt citron i, var det a nice cup of tea .
Dette er ikke en glæde i sig selv..En død Flagermus på trappetrinet..Men det var en fantastisk at se en Flagermus så tæt på. Jeg har fortalt de 2 superjæger katte, Fanny og Bosse, at de ikke må fange Flagermus, da de er fredet. Jeg er ikke heelt sikker på de hørte efter..

fredag den 16. juni 2017

Fredags Blomsten

 Rosen "Salet". En mosrose med den mest vidunderlige duft. Fyldt, som det jo med alt tydelighed kan ses og blomstrer hele sommeren. Hun er ikke vild med alt for voldsom regn, så bruner hun sine yderste kronblade og nægter at lade blomsten folde sig ud.  Denne store uperfekte buket, er netop  klippet ind, efter de mange dage med voldsom blæst og regn. Salet var noget forpjusket og jeg gik hårdt til hende med saksen og satte et par af de tornede grene i en vase og intet andet for at gøre buketten mere - perfekt. Salat kan stå alene i al sin herlighed.
Nej, det er ikke en perfekt dag. I hvert tilfælde ikke for mig. Men jeg vil gøre mit bedste for, at den kan blive så perfekt den nu kan, i små øjeblikke her og der. En god dag er sjælendt god hele dagen, men jeg bestræber mig altid på at at gøre grundstemningen god og glædelig. Og kloge mennesker før mig, har også fortalt, at bare Gud er perfekt, vi mennesker behøver, og kan, slet ikke nå det  perfekte. - Pyh, hvilken lettelse - Vi kan leve vores liv og stræbe efter glæden.
Rigtig god Fredag.

onsdag den 14. juni 2017

Onsdag

" O at være en høne,
ingen kan finde, hvor er.
Gemme sig dybt i en have,
pikke et rødhudet bær."
Uddrag fra et digt af Frank Jæger.

Ghita Nørby og hendes Kylling. Dette år, har vi, næsten, udøvet kinesisk børnetals politik....Vi har med hård hånd styret de Skruk Høner og hvor mange æg, de måtte ruge ud. Carsten ligger på et enkelt æg , Rollo har fået 2 super nuttede kyllinger og endelig, som sagt og vist; Fru Ghita Nørby med det vældige temperament, en enkelt lille nullergøj  - det vil sige at I sommeren 2017 " nøjes" vi med 4 kyllinger.
At have Høns kan bare anbefales - det er nemt, hyggeligt, underholdende og nyttigt.

mandag den 12. juni 2017

5 glæder fra ugerne der har været

 Det er tiden for nye liv i skoven.

 Det er tiden for at opdage, hvor stor verden faktisk kan være, når man har modet og en  omsorgsfuld, efterlignelses værdig moder ved sin side.
 Det er rosernes tid og tiden til at huske at sætte sig ned og nyde.
 Det er tiden, hvor skønheden viser sig, selv i det mindste blad.
Det er tiden, hvor alt det plantefarvede garn, kommer på pindene.
Det er sommertiden, hvor dagene går så hurtig, trods deres lange længde, at jeg næsten ikke kan følge med , da jeg så gerne vil suge det hele til mig.

tirsdag den 6. juni 2017

Hele denne uge

Jeg giver jer denne buket og holder lige en uges pause, igen, fra Bloggen. Jeg beklager, men jeg kommer tilbage. Husk at gribe sommeren og nyd lyset, luften, blomsterne og alle duftene. Husk at spise de første kartofler, og nyde de røde jordbær. Dyp tæerne i havet og lig helt stille på en græsplæne mens du kigger op på skyerne. Ja, gør det, du drømte om, da det var Januar og sommeren var så langt væk, at du dårligt kunne huske hvordan den er.Nu er den her !

søndag den 28. maj 2017

Hele næste uge

Søde mennesker, der læser med herinde hos mig; der kommer ingen indlæg i hele næste uge.
Alt er vel. En buket fra haven, rene Akelejer, fra mig til jer :)
Nyd jeres uge 22, overgangen mellem Maj og Juni, skiftet fra vår til sommer.

fredag den 26. maj 2017

Fredags Blomsten

Dronningen af Maj; den vilde kørvel blander sig her med Fuglemælk, Kørvel gror over alt i landet og  jeg passer på den i min have, hvor den må gro, lige hvor den vil. Fuglemælk gror de sjoveste steder i min have, jeg har ikke sat disse løg, men de er meget velkomne. Nu står denne yndige buket på brændeovnen i stuen, i den gamle vase fra min mor. Jeg betages bestandigt af enkelheden skønhed.

onsdag den 24. maj 2017

Bøger og Håndværk

En bog er typisk en samling af flere end 48 papirsider påtrykt én eller flere tekster og/eller billeder eller andet kognitivt stimulerende materiale. Siderne i bogen er beskyttet i et omslag (for- og bagside), og som helhed repræsenterer bogen en bestemt, traditionel måde at organisere indhold .
Citat fra Wikipedia.

Håndværk, udførelse med håndkraft af et arbejde, hvorved råstoffer bearbejdes til færdige produkter.  Citat fra Gyldendals, Den Store Danske.

Jeg savner at dele, hvad jeg gør med mine hænder og hvilke bøger jeg læser. Synes det fungerer godt med faste indslag på bloggen, i denne sommertid, hvor sjælen ofte er lidt flyvsk. Så nu prøver jeg igen og tillader mig at tolke begreberne bredt.

YngsteDatter har skabt en dukke, der trænger noget så inderligt til lidt tøj, så jeg forsøger mig som dukkekjole strikker, mens jeg læser og kigger i Claus Dalbys bog om romantiske haver.
En bog fyldt med smukke billeder, der giver næring til have drømmerier. Men jeg håber engang, at jeg møder en bog fra hans hånd, hvor konceptet ikke er, at du har rigeligt penge til at købe planter, møbler, krukker, belægninger, drivhuse og så videre...Men bogen er smuk og fyldt med beskrivelser og plantenavne, så den indeholder både drømmene og nogle redskaber til at opfylde dem.


tirsdag den 23. maj 2017

Tirsdag i Maj

Jeg overvældes af livets skrøbelighed og jeg klæder mig i blåt.
Maj måneds skønhed, får mit hjerte til at briste og jeg plukker årets første Rose.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med det hele og jeg brygger mig en god kop kaffe.

mandag den 22. maj 2017

5 glæder fra ugen, der har været

 Jeg glædes over at Akelejernes tid er kommet. Vi har Akelejer alle vegne, de gror hvor de vil, og vi kaster deres frø her og der og alle vegne. Akelejernes tid er kommet.
 Jeg glædes over at hænge mit vasketøj op om morgen og tage det ind om aftenen, hvor det så er blevet luftet af  Maj vinden og tørret helt tørt af solen.
 Jeg glædes over at kunne høste pluksalat, babyspinat, rucola og havekarse af egen avl. Jeg føler mig rig og taknemmelig over at kunne tilberede måltider fra egen have.
Jeg glædes over at, ÆldsteDatter ikke kan lade være med at fylde huset med sine buketter, som hun plukker i Majhavens overflod.
Jeg glædes over at have tilbragt weekenden med denne arms ejer- nemlig YngsteDatter, der også kunne frydes over min plantefarve glæde.

fredag den 19. maj 2017

Fredags Blomsten

Liljekonval og Skovmærke i et lille apotekerglas fra min afdøde fars klinik. Ville ønske I kunne dufte denne lille hvide Maj buket. Jeg er taknemmelig for at få lov til at prøve at bo et sted, hvor jeg kan gå ud af min dør og ind i skoven og plukke en sådan lille buket, der spreder glæde hos mig, midt på mit bord og forhåbentlig også hos jer, gennem skærmen. Må I alle få den fineste Fredag i Maj.

torsdag den 18. maj 2017

En god kop the

Jeg drikker helst vand, kaffe, urtethe og rødvin. Urtetheer af mærker som Clipper, Yogi og Pukka, samt og ikke mindst; theer fra egen have. Jeg har tidligere i år, fortalt om den gode the af egen avl ; Frisk mynte og tørret citronverbena. Mynten gror lystigt alle vegne, men beholdningen af tørret citronverbena er nu brugt op..
Den gamle citronverbena er kommet ud af sit vinterhi ( mit kolde bryggers, der dog er frostfrit), fået lidt nyt jord og en kærlig tale om hvor meget jeg har savnet den. Nu står den på sin plads ved sydvest gavlen. Den er lidt bar at se på, men langsomt og sikkert vil den gro de fineste grøngule velduftende, velsmagende blade. Det plejer den i hvert tilfælde.
Mynte alene giver en meget sød og flad the, synes jeg, så jeg gik lidt og kiggede hvad der bød sig til, derude i haven. Jeg valgte timian. Mynte med en enkelt kvist timian - det er godt, mens vi venter på citronverbena.

onsdag den 17. maj 2017

En af de dage..

Jeg gik i går, en dag hvor regnende regnede ned, hele dagen og aftenen med, og tænkte på og planlagde at skrive et blogindlæg i dag, om det at blive inspireret. Om at være åben for indtryk, om den udfordring det kan være at forvandle en ide, et indtryk, en fornemmelse - til noget konkret.
I dag er en af de dage, hvor min hjerne ikke kan finde ordene eller opbygge sætninger, der tilnærmelsesvis beskriver, hvad det egentlig er jeg mener, så det indlæg bliver ikke til noget.. Jeg har forsøgt en stor del af denne nye dag, men det svinger ikke. Men det kreative.. Jeg har en kreativ tilgang til mit liv og her definerer jeg kreativ som det at skabe. Skabe mit liv og skabe mig selv.
En bevidsthed om hvad der er omkring mig og hvad jeg gerne vil have der er omkring mig. Inspiration- kreativitet- processerne. I dag  regner regnen ikke ned, fuglene synger ivrigt, men solen er endnu ikke blevet lokket frem, men gemmer sig bag alt det grå. Men jeg ikke samle ordene om mine tanker og skrive et indlæg der giver mening. Jeg skriver alligevel disse spredte tanker og famlende ord ned og sender ud til jer, for nogle gange kan selv enkle ord, sætte gang i ens egne overvejelser, tanker eller følelser og det er efter min mening en god ting, for derigemmen udvikler vi os, gror som mennesker.
Så med et billede af  Kajsa, Ghita Nørby og Ofelia, der i går søgte ly for regnen, vil jeg bare afslutte dette indlæg og ønske jer en god dag.

mandag den 15. maj 2017

5 glæder fra ugen, der har været

 Ældstedatter og min taske - på vej til Malmø med alle børne og svigerbørn.Vi tog 2 dage i Malmø, en enkelt overnatning på hotel- luksus og skønt at komme væk og få nye indtryk. Dronningeledet blev imens bestyret af Veninden, der eftersigende havde nogle skønne dage i skoven med alle dyrene.

 Plantefarve glæde , her med avokado. Jeg er virkelig blevet bidt af at farve med det der er omkring mig. Drømmer om muligheden for store gryder og mængder af ufarvet garn.I venten på drømmene går i opfyldelse, vindes garn i små små fed og nye farve eventyr skal opleves; Birkeblade, Brændenælde og Kørvel.
 Majbuketter plukkes og sættes her og der og alle vegne.Jeg elsker at plukke blomster. Virkelig elsker, som kan ikke lade være.
Sprang ud på Instagram, med blandt andet dette ydmyge billede af min tørresnor. Tror jeg kan få det sjovt derinde, men af en eller anden besynderlig grund, har jeg så hverken været aktiv på bloggen eller Instagram siden...
Min græsplæne, Nok en hver "rigtig"haveejers mareridt, men den er smuk med Mælkebøtter og andet fint ukrudt. Hvis jeg ejede mit hus og dermed min jord, ville jeg lade græsset stå og bare slå stier igennem det. Lige her er græsset højt, fordi løgvæksterne skal have lov til at visne ned i ro og mag. Ellers er resten skam slået i passende højde.

tirsdag den 9. maj 2017

Uden titel

En Hane

Hæg


Hæg og to Haner 

" At påvirke Dagens kvalitet   er den højeste kunstform."

- Henry David Thoreau -

mandag den 8. maj 2017

6 glæder fra ugen, der har været

 Majbuket, strik og podcast.
 Blomster og lys på en blæsende kold Majdag.
 Haverunde med Maj måneds blomsten - Mælkebøtten, der spreder sin gule glæde over hele landet og ligeledes i min have.
 Rollo, desværre uden lyd - hun har netop lagt et æg og sådanne bedrifter må deles højlydt og højt til vejrs.
Kaffe pause med garn og drømme om endnu flere plantefarvnings forsøg.
Og endelig Fanny,  der elsker at gå havetur og vise alt det hun kan, der i blandt også at springe højt op  i træerne, så let og elegant som kun hun kan. Hun er også ret uovertruffen til at komme ned igen - heldigvis...